Foto: Jens Davidsen

Sonny Lahey 3. december 1979 Klik her for mere info Se også www.sonnylahey.com Klik her for at se credits

Sonny Lahey har dubbet i over 25 år og er også dubbing-instruktør. Han fortæller her om sine mange år i dubbingens verden.

	Hvornår og hvordan startede du med at dubbe?
	Min første dubbing-opgave var i foråret 1993. Jeg var 13 år gammel. Også som barn var jeg meget interesseret i tegnefilm og havde godt styr på, hvem der lagde stemmer til figurerne på dansk. Jeg havde kontaktet Lars Thiesgaard, som var så sød at invitere mig med ud at overvære en dubbing-session. Disney Sjov var lige startet på Danmarks Radio, og serien var ”Nye eventyr med Peter Plys”. I en tid kom jeg jævnligt på besøg hos Lars og hans familie, og en dag spurgte han, om jeg ville være interesseret i selv at prøve at dubbe. Selvom jeg bestemt havde en skuespiller i maven og altid stod forrest, når der skulle spilles teater i skolen, havde jeg mærkeligt nok ikke overvejet det, før Lars spurgte mig, om jeg ville prøve at dubbe. Men jeg blev superglad for chancen og tog opgaven meget alvorligt. Jeg skulle til stemmeprøve på figuren ”Ulrik” i Disneys tv-serie ”Den lille havfrue”. Ulrik var en lidt usikker, letpåvirkelig havdreng, der falder i hænderne på Hummerskurken og Don Reje, og Ariel hjælper ham væk fra den kriminelle løbebane. Jeg er fra Amager, så jeg havde en tydelig københavnsk udtale, hvilket vel passede godt til det amerikanske forlæg. Jeg blev i hvert fald godkendt til rollen, og vi indspillede den i Sun Studios gamle lokaler på Dortheavej 10 i Københavns nordvestkvarter. Det var en kæmpestor oplevelse, og jeg fik virkelig blod på tanden. Vi var ikke så mange børn, der dubbede på det tidspunkt, så jeg var heldig at få en hel masse roller i de år. Jeg må have været på arbejde efter skole to eller tre dage om ugen.
	Hvad var dine vigtigste dubbing-roller i de tidlige år?
	De mest nævneværdige roller har nok været ”Teddybjørnen Rupert”, en fin serie baseret på en populær britisk tegneserie. Den gav nogle kilometer i benene, og senere var det hovedroller i serier som ”Jonny Quest”, ”Freakazoid”, hvor jeg var nørden Dexter Douglas og ikke mindst ”Disneys Doug”. Disney havde købt figuren Doug fra Nickelodeon og udvidet serien til 22 min. pr. afsnit. Vi dubbede 65 afsnit, og jeg havde rigtig meget dialog i hvert afsnit. Lars Thiesgaard startede serien op, men han fik for travlt med andre opgaver, så Peter Røschke tog over. Det var virkelig en dejlig tid. Jeg fik mulighed for at forberede mig hjemmefra dvs. se afsnittene igennem og læse på mine replikker, hvilket sjældent sker i vores branche. Det endte endda med at vi lavede spillefilmen ”Dougs første film”, som kom i biografen. Jeg husker, at filmanmelderen Ole Michelsen fra ”Bogart” var glad for filmen. Kort efter at vi havde dubbet filmen, rejste jeg alene til New York og fandt frem til animationsselskabet bag ”Doug”. Cartoon Pizza hed det, og jeg ringede bare og præsenterede mig som Dougs danske stemme. Det førte til, at jeg kom på besøg og så lokalerne. Jeg blev faktisk vist rundt af deres stemmeinstruktør og hilste kort på skaberen af hele serien, Jim Jinkins.
	Er dubbing dit fuldtids arbejde og/eller hvad laver du udover at dubbe?
	Ja, jeg lever primært af dubbing, jeg caster, instruerer og medvirker selv på diverse film og serier. Ved siden af det arbejde skriver jeg filmmanuskripter, indlæser lydbøger og reklamer og medvirker i forskellige podcasts. Jeg har en kone og tre børn, og nogle venner, som jeg ser alt for sjældent. Det kan godt ærgre mig, at der er så få timer i døgnet.
	Hvad er hhv. den sjoveste og den sværeste rolle du har dubbet?
	Den sjoveste opgave har uden tvivl været ”Eventyrtid”. Den serie har gang på gang overrasket mig, og figurer som Klumperumsprinsessen, Jarlen af Citrushaps og hvad de hedder alle sammen, er bare så originale. Det har ind imellem været svært at holde masken. På den serie fik jeg endda lov til at synge min første (og indtil videre eneste) titelsang – en meget lys og lidt falsk vokal. Den sværeste rolle? De er egentlig alle sammen svære på forskellige måder, men af en eller anden grund så bliver det sværere for mig, hvis figuren er meget todimensionel, så der er færre strenge at spille på.
	Du startede allerede som barn med at dubbe. Har du haft andre jobs? og hvornår vidste du at det var dubbing du ville fremadrettet?
	Som barn var min første store drøm at blive tegner eller animator, som det hedder, når man laver tegnefilm. I en sommerferie hos min familie i Canada besøgte jeg animationsselskabet Nelvana, og i ottende klasse var jeg i praktik hos Jannik Hastrup, som var i gang med at lave filmen ”Aberne og det hemmelige våben”. Jeg fik lov til at øve mig i at tegne ”in-betweens” for animatorerne. Jeg sendte også flere tegninger over til Disney i USA og fik et pænt svar fra dem med en liste over gode animationsskoler. Men på et tidspunkt trådte tegneriet dog lidt i baggrunden, og jeg begyndte at lave mine egne kortfilm. Efter et ophold på Den europæiske filmhøjskole i Ebeltoft vidste jeg, at det var den vej jeg ville gå. Her mødte jeg min gode ven, instruktør Ask Hasselbalch, som jeg ser ofte. Vi har lavet flere projekter sammen. Sideløbende med mit dubbing-arbejde blev jeg producer fra filmuddannelsen Super16 og lavede flere kortfilm og en enkelt spillefilm ”You and Me Forever” sammen med en anden god ven, instruktør Kaspar Munk. Senere har jeg taget en manuskriptuddannelse fra Den Danske Filmskole. Jeg har også flirtet med skuespil, arbejdet på flere teatre og skrevet filmrelaterede artikler og anmeldelser.
	Når man har dubbet så længe som du jo har, er det så stadig udfordrende at dubbe?
	Ja, bestemt. Især når vi arbejder med biograffilm, hvor psykologien er mere kompleks, og det kan tage længere tid at nå i mål. Det gælder både for figuren, scenen og replikken. Der er flere nuancer at spille på, og vi afsøger derfor mere. Er det den rigtige intention, der spilles her? Vi bruger flere takes end på en tv-tegnefilm, hvor den helst skal sidde der første gang. Arbejdet er mere krævende, men det er samtidig en stor fornøjelse.
	Hvilken type stemmer kan du bedst lide at lave? De almindelige, de skøre, de sjove, de onde, de mystiske eller lign?
	Det er altid sjovt at få lov til at spille skurk, så det nyder jeg hver gang.
	Du har også været instruktør på rigtig mange produktioner - kan du huske hvad dit første projekt var som instruktør? og hvordan fik du den opgave?
	I 2004 blev jeg igen prikket på skulderen af Lars Thiesgaard, fordi de manglede en ny instruktør til det daværende Sun Studio. Vi skulle dubbe serien ”Den amerikanske drage: Jake Long”, og Lars var med i begyndelsen til at guide mig igennem processen fra forberedelserne, over castingen til selve instruktionen i studiet. Det var en form for mesterlære. På et tidspunkt kørte jeg videre alene, men blev jo ved med at lære, fordi jeg havde dygtige og erfarne skuespillere med i serien. Man samler erfaring, jo flere opgaver man får lov til at lave, men det gør man også, når man bliver instrueret af andre. Vibeke Dueholm har jeg stor respekt for. Hun er ukuelig i sin stræben efter den helt rigtige tone og nuance i replikken. Det er ikke gratis at stræbe efter det perfekte og dele ud af sig selv, men det er Vibeke virkelig god til. Min første biografopgave som instruktør var for Disney. Kirsten Saabye, som var chef for Disneys dubbing-afdeling i Danmark sørgede for, at jeg fik filmen ”Herbie for fuld udblæsning!”. Jeg havde set flere Herbie-film som barn, både i fjernsynet og i min skoles filmklub, hvor vi samledes i et lokale og så spillefilm på en 16mm-fremviser udlejet fra Statens Filmcentral. Det var ofte gamle danske film som ”Soldaterkammerater” men også live-action Disneyfilm som ”Condorman” og ”Herbie”. Den nye Herbie-film skulle introducere den levende bil til et helt nyt publikum. Jeg havde kun instrueret i et års tid, så jeg hev nogle skuespillere ind, som jeg kendte andre steder fra. Det blev en god dub, hvis jeg selv skal sige det, og jeg lærte rigtig meget, også af min tekniker, Jørn Jespersen, som også instruerer.
	Hvilken instruktør-opgave har været den mest udfordrende?
	Netop live-action-opgaverne kan være udfordrende, synes jeg. Castingen er ekstremt vigtig, og nogle gange må man kalde mange skuespillere til casting eller stemmeprøve, som det hedder i vores branche, før vi finder den rigtige danske stemme. Hvis stemmen ikke ”limer” til ansigtet, så tror vi ikke på det, vi hører. Illusionen brister. Det er meget lettere at acceptere i en tegnefilm, for hvem ved, hvordan en lilla sky eller en kanin lyder.
	Du instruerer jo også en hel del børn i studiet. Hvor små børn har du arbejdet med og hvordan adskiller det sig fra voksne?
	Der er rigtig mange søde og dygtige børn i branchen, og vi bestræber os først og fremmest på, at det skal være en god oplevelse for dem at være i studiet. Det må ikke føles som hårdt arbejde eller en sur pligt. Med mindre børn skaber vi præstationen ved at dele replikkerne op i små bidder og koncentrere os om at få så meget liv ind i hver lille del. Nogle gange gør vi også brug af ”papegøje-metoden”, hvilket vil sige, at jeg siger replikken først og så gentager barnet lige efter. På ”Vilde Rolf smadrer internettet” havde jeg en pige på kun 3 år i studiet. Hun havde indstuderet replikkerne sammen med sine forældre. I det tilfælde blandede jeg mig nærmest helt udenom. Hun sad på skødet af sin far, og så sagde hun replikkerne flere gange, indtil jeg og min tekniker, Niclas Mortensen, mente, at nu havde vi materiale nok til at redigere replikkerne på plads. Resultatet blev virkelig kært og meget ægte, hvilket var lige det, som vi gik efter.
	Hvilke dubbing-roller og instruktør opgaver er du mest stolt af?
	Der er flere. ”Wall-E” er jeg stolt af at have arbejdet på, fordi det både er en smuk kærlighedsfilm og på samme tid en urovækkende samfundssatire. I forhold til mit eget arbejde bliver jeg stolt, når vi rammer rigtigt mht. castingen. I al beskedenhed synes jeg, at Peter Mygind var det ideelle valg til sundhedsrobotten Baymax i filmen ”Big Hero 6”. Denne bløde, nysgerrige og altfavnende ballon kunne i mit hoved ikke spilles af andre end Peter, og han virker også til at have taget rollen til sig. Det gjorde mig også glad, at det lykkedes os at få så mange af de oprindelige prinsessestemmer med i ”Vilde Rolf smadrer internettet”. Jeg tror, at vi fik 11 af dem med. Jeg blev faktisk kontaktet af en fransk dubbing-entusiast, som lykønskede mig med bedriften.
	Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
	Jeg har meget skiftende arbejdsdage. Det meste af min tid bliver tilrettelagt af bookere, som lægger sessions ind på mig som instruktør eller som dubber. Jeg møder ind og går direkte i studiet, hvis jeg da ikke skal caste eller bearbejde manuskripter eller andet ”kontorarbejde”. Jeg kan sagtens have flere skuespillere inde på en dag, og måske skal jeg bytte studie flere gange. Det sker også, at jeg arbejder på skæve tidspunkter eller i weekenden.
	Hvordan synes du dubbing generelt har udviklet sig fra da du startede til nu? Er det blevet lettere/sværere, sjovere, mere krævende eller lign?
	Altså, de tekniske hjælpemidler er blevet bedre. Især manuskripterne, som vi har stående på en computerskærm i dag. Da jeg startede, printede jeg 3 sæt manuskripter ud og markerede alle roller med hver sin neonfarvede understregningstusch. Generelt er tv-tegnefilmene også blevet mere krævende. Der kan være et stort cast af medvirkende, sprogligt være replikker og geniale ordspil eller store, svære musicalnumre.
	Hvordan ser du fremtidens dubbing udvikle sig?
	Alt skal jo gå hurtigere i dag, og tempoet vil næppe blive roligere, men jeg tror, at der i branchen er fokus på kvaliteten, og at vi har det sjovt, når vi dubber. Det kan nemlig høres på replikkerne!
	Du har også været med til at oversætte nogle film og serier - er det noget du vil gøre også i fremtiden?
	Jeg har stor respekt for oversætternes arbejde, og min respekt er ikke blevet mindre af selv at sidde ved tasterne. Man har jo ikke uanede mængder af tid, og replikken skal ligesom løses f.eks. skal vittigheden jo helst være lige så sjov på dansk som den er på engelsk. Det er et område, som generelt ikke kan få opmærksomhed nok! Indtil videre har jeg det godt med primært at instruere :-)
	Er der noget indenfor dubbing du mener du mangler at opnå?
	Nej, det dejlige ved mit arbejde er, at jeg bliver lige begejstret hver gang, der lander en ny, spændende opgave på mit bord.
	Udover dubbing, kan man så høre eller se mere til Sonny Lahey andre steder?
	Jo, fra august 2019 dukker jeg op i podcasten Moviebox, hvor vi tilrettelægger videoaftener med mere eller mindre obskure genrefilm fra VHS-kassettens storhedstid. Jeg har over længere tid samarbejdet med instruktøren Kristian Håskjold om en animeret komedieserie, der hedder ”Simon og Marius”.
	Hvilken tegnefilm eller serie er din absolutte yndlings gennem tiden?
	Jeg holdt virkelig meget af at instruere Disney-serien ”Gravity Falls”. En spændende historie, fuld af gåder og overraskelser. Lidt en blanding af ”X-Files”, ”Twin Peaks” og ”The Simpsons”! Den var kæmpestor i USA og har kørt på både Disney Channel og DR Ultra. Hvis man endnu ikke har set den, så er det bare om at komme i gang!
	Har du et råd til andre der gerne vil i gang med at dubbe?
	Den sikreste vej - tag en skuespilleruddannelse! Det er selvfølgelig et nåleøje, men vores film lever på godt skuespil, så gode skuespillerevner er det vigtigste. Det kan lyde underligt, når nu jeg selv kom i gang på den måde, jeg gjorde. Det sker bare ikke længere, det var en anden tid dengang. Selv med en skuespilleruddannelse i bagagen er det stadigvæk en god idé at tage på et dubbingkursus og prøve sit talent af. Selvfølgelig er der også både sangere og stand-uppere, der kan dubbe, men de trækker også på mange års erfaring med at optræde på en scene. Vil man gerne arbejde med dubbing jævnligt, så er det skuespillere, vi efterspørger. Sådan er det bare.
	Du havde jo 25 års dubbing-jubilæum sidste år (2018) - tager du 25 år mere?
	Så længe branchen stadig vil have mig, så tager jeg med glæde femogtyve år mere. Vi har det uforskammet sjovt, når vi er på arbejde – og det har jeg ikke prøvet i andre brancher. Vi gør os umage, knokler, skraldgriner, og lige pludselig er det blevet fyraften!