Foto: Bruges med tilladelse



Lars Thiesgaards 30 års jubilæum

25 spørgsmål til Lars Thiesgaard

Lars Thiesgaard har helt sikkert en stemme man kender i tegnefilmsverden. Lars har formået at give liv til rigtig mange ikoniske figurer gennem de sidste 30 år og I forbindelse med hans jubilæum har vi lavet et ekstra langt interview med masser af spændende svar.



Hvad var det første dubbing du lavede og hvordan kom du ind i branchen?
Min første dubbing var vist noget tankstations-video i 1989 på Bellevue Studio. Måske Transformers eller sådan noget. Men den første stemme/serie jeg var til stemmeprøve på og blev godkendt til, var Bubbi-bjørnene, hvor jeg blev godkendt til at spille BUBBI og RIDDER RUST. Jeg kom ind i branchen ved at tage et dubbing-kursus i 1988, arrangeret af DSF, Dansk Skuespiller Forbund. En hel uge var vi et hold skuespillere, der blev undervist 6 timer om dagen. Lærerne var Henrik Koefoed og Nis Bank-Mikkelsen, og det foregik på Sun Studio, der dengang lå på Dortheavej nummer 10.
   
   
Din første store Disney hovedrolle var som Prins Erik i "Den lille Havfrue" fra 1989? Hvordan fik du den rolle?
”Prins Erik” var min første større rolle i en biograffilm. Jeg var også med i Oliver og Co., hvor jeg og Thomas Mørk spillede to barske hunde. Prins Erik blev jeg inviteret til stemmeprøve på hos Nordisk Film. Jeg tror Nis Bank-Mikkelsen havde anbefalet mig til Birthe Frost (NF), efter at jeg havde været på dubbing-kursus i -88.
   
   
Hvad er hhv. den sjoveste og den sværeste rolle du har dubbet?
Alle roller er sjove at lave, vil jeg sige, for det er ”sjovt” at give en figur liv og sjæl ved hjælp af sin stemme og sin intuition og sit skuespillertalent. Men mon ikke den figur, der har fået flest til at smile er Pumba? Den sværeste er måske ”Røde” eller Bukseløs” fra Ko og Kylling. Han har så mange skiftende udtryk i et rasende højt tempo, at jeg aldrig kunne udregne på forhånd, hvad der skete, når jeg så replikken. Jeg måtte altid høre og se den, før jeg kunne give mit bud. Og tit var replikkerne meget lange. Men det var SUPERSJOVT at blive udfordret på den måde!
   
   
Hvilke roller er du mest stolt af?
Jeg har en lille stolthed i forhold til alle mine roller. Men dem som jeg er mest taknemmelig for at have fået lov at spille er vel Grisling, Sorteper, Pumba, Scooby-Doo, Dupont&Dupond, Yoda, Superman, Don Karnage, Gargamel og Jokeren.
   
   
Hvordan føles det at være den faste danske stemme igennem rigtig mange år på karakterer som Grisling, Yoda, Scooby Doo, Pumba, Sorteper, Byggemand Bob m.fl?
Det føles utrolig dejligt at få lov at spille disse figurer, hver gang de dukker op. Og jeg er meget glad for, at de på den måde har et langt liv, og at jeg får lov til at spille dem, så længe jeg – og min stemme – kan klare det.
   
   
Er der en rolle du virkelig gerne ville have haft?
Nej, egentlig ikke. Jeg synes jeg har fået lov at lave så mange skønne figurer, at jeg ikke har noget at klage over i den retning.
   
   
Hvordan synes du dubbing generelt har udviklet sig fra da du startede til nu? Er det blevet lettere, sværere, sjovere, mere krævende eller lign?
Det går hurtigere når vi dubber nu, end da jeg startede. Dels har teknikken gjort fremskridt, dels er vores teknikere blevet hurtigere på knapperne, og dels er vi skuespillere, som dubber meget, også blevet hurtigere. Mange af de nye serier er blevet sværere at dubbe, fordi der tales meget hurtigere end i de gamle. Og så er figurerne blevet mere facetterede, dvs. ikke så ”skabelon-agtige” som de var i nogle af de gamle serier. Det stiller større krav til dubberen, og det synes jeg er dejligt.
   
   
Hvordan ser du fremtidens dubbing udvikle sig?
Intet tyder på at der bliver mindre dubbing i fremtiden. Jeg tror vi har nået et max. nu mht. hastigheden – vi dubber tit 80-100 replikker i timen på en TV-serie. På biograffilm – hvor vi skal mere i dybden og have synk´en mere præcis – ligger vi vel på 40-50 replikker i timen. Det gør, at vi stadig kan lave en god kvalitet, fordi teknikken omkring dubbing er blevet mere effektiv.
   
   
Hvordan ser en typisk arbejsdag ud for dig?
Jeg møder tidligt ind og tjekker mail og forbereder mig på dagens opgaver. Typisk ligger første session 8.30-11.30, så en frokost 11.30-12.00, og så session igen 12.00-15.00 og måske endnu én 15.30-18.30. Vi arbejder dog også nogle gange kun 1 eller to timer, og hvis vi f.x. har en dag med stemmeprøver (dvs. casting), så kan jeg godt have 10 enkelt-timer i tidsrummet 8.30-19.00. Så de er meget forskellige, alt efter om jeg skal dubbe, instruere, oversætte eller lave kontorarbejde.
   
   
Hvad er det sværeste projekt du har været involveret i?
LEGO-filmene de seneste par år har hver gang været en udfordring, fordi filmene bliver ændret af de amerikanske skabere frem til allersidste sekund. Derfor skal vi lave korrektioner og rettelser helt op til deadline, og det kræver virkelig noget af os. Har vi nu fået det hele med? Mangler der en replik? Er den replik blevet ændret igen? Det er samme replik, men nu er det en anden stemme der siger den osv. osv. Men igen: det er udfordrende, og det trives jeg godt med.
   
   
Er der noget indenfor dubbing du synes du mangler at opnå?
Nej, egentlig ikke. Jeg synes jeg er ”i mål” med det hele.
   
   
Har du på noget tidspunkt leget med tanken om at skrive dit eget projekt? og måske lave alle stemmerne selv, ligesom fx. Anders Matthesen har gjort?
Nej, ikke ”skrive mit eget projekt”. Mht. at lave alle stemmerne, så fik jeg i en serie på DR ved navn ”Ulve, Hekse og Kæmper” lov til netop det. Jeg var både prinsesser, prinser, troldmænd, hekse, ulve, kæmper og seriens fortæller. Det var supersjovt, og jeg har vist stadig serien optaget på nogle gamle VHS-bånd.
   
   
Hvad er mest udfordrende for dig, dubber-rollen, instruktør-rollen eller måske oversætter-rollen?
Jeg har stor respekt for alle tre roller. Oversætterrollen især. Det er nok den, der er den mest udfordrende for mig. Her kan man sidde og bokse med nogle replikker og problemer som ”jeg forstår godt, hvad det er replikken betyder, men hvordan vil en figur som den her, sige det? Hvilke ord vil være de rigtige at bruge?” – meget spændende, meget nørdet – på den gode måde.
   
   
Du har, især i Disney universet, instrueret en del børn. Hvordan arbejder man med helt små børn i studiet?
Jeg sidder inde i studiet ved siden af barnet ved et bord, eller over for barnet på en stol. Jeg har hovedtelefoner på og kan tale med teknikeren, og kan høre den amerikanske replik. Når jeg har hørt den, siger jeg til barnet at ”nu kalder pigen på sin mor, og hun er lidt ked af det. Kan du sige sådan her: Mooo-aaar!” Og så spiller jeg altså replikken med følelser og energi og det hele, og så beder jeg barnet om at gøre det, barnet lige har hørt mig gøre. Den leg skal barnet være med på. Også at vi måske skal sige replikkerne mange gange. Jeg siger måske ”Superflot. Men kan du sige den endnu højere, for moren er helt nede i køkkenet nedenunder. Hvor højt kan du råbe?” – og så videre og så videre. Det tager naturligvis meget længere tid end med de voksne, men resultatet bliver altid rigtig godt. Og så arbejder vi måske kun 1 time af gangen med de små børn. Eller to.
   
   
Du har senest oversat De Utrolige 2. Hvor lang tid tager sådan en process egentligt, fra den lander på skrivebordet, til man er klar til at gå i studiet?
Jeg starter typisk et halvt år før vi skal indspille. Her ser jeg måske en første udgave af filmen igennem, så jeg kan begynde at sætte mig ind i filmens univers, og de udfordringer der måtte være. I De Utrolige 2 sådan noget som navne: skal vi i den danske film sige ”Screenslaver” eller finde noget dansk? Vi endte med ”Skærmhackeren” – og når jeg skriver vi, er det fordi alt det her sker i tæt samarbejde med det lokale Disney-kontor i København, der naturligvis har den endelige beslutning omkring navne og replikker. Når vi så får den udgave af filmen, vi skal begynde at oversætte, bruger jeg nok 2-3 uger på at oversætte filmen. Senere kommer så ekstra-oversættelser, hvis der er kommet ændringer i den færdige film, og der kan også dukke trailere op, som skal oversættes.
   
   
Når du oversætter, er det så dig der bestemmer om en karakter skal have nyt dansk navn og hvordan vurderer man hvornår et navn skal ændres eller forblive uændret?
Jeg kan som oversætter komme med forslag, men det er altid kunden, der bestemmer den slags i sidste ende. At et navn skal ændres, kan skyldes at vores sprog udvikler sig, eller at man beslutter at f.x. Spiderman også i Danmark skal hedde Spiderman og ikke ”Edderkoppen”. I min barndom hed det f.x. ”Lovens Vogtere” – nu hedder det ”Justice League”. Vores sprog nærmer sig mere og mere det engelske i takt med at børn og unge går på nettet og spiller spil, og der må vi forsøge at følge med. Ikke for enhver pris, men vi kan heller ikke gå imod udviklingen. Vi vil jo gerne kommunikere og nå ud til publikum med vores oversættelser/dubbinger, forsøge at spejle det samfund vi er en del af.
   
   
Hvordan caster man den helt rigtige til en rolle?
Man lytter rigtig godt på originalen, man kigger måske også fysisk lidt på den skuespiller, der har lavet original-stemmen, og så læser man de oplysninger vi får fra kunden. Hvis der står, at det er en ”comedy-actor” der laver stemmen, så giver det mening at kigge i ”comedy-genren” også i Danmark. Hvis der står at det er en ”Stage-actor”, så kigger man mere rundt på teater-scenerne, osv. osv.
Endelig spiller spillerens alder også en rolle – dvs. at man matcher originalstemmens og den danske skuespillers alder så nogenlunde. Det skal helst være sådan, at når skuespilleren kommer i studiet til stemmeprøven, så ”passer” de to til hinanden.
   
   
Hvordan ved man hvornår der skal vælges en medie-kendt til en rolle?
Man kigger altid film igennem for at få øje på roller, hvor det kunne være en sjov gimmick at få en medie-kendt med. Men det kan også være et ønske fra vores danske kunde (filmdistributøren), eller at vi gør det samme som f.x. filmens skabere har gjort. I den amerikanske udgave af ”Biler” var flere stemmer indtalt af rigtige racerkørere, og det gjorde vi så også med bl.a. Tom Kristensen (Kongen) og Kevin Magnussen (i Biler 3). Kommentatoren i US-udgaven var en ægte racersports-kommentator, og det fulgte vi så op med Claus Borre, som fik bil-navnet ”Claes Bremse” osv. osv. – det er hver gang en sjov og spændende proces, og tit kommer disse ”virkeligheden eksperter” os til stor hjælp mht. udtryk og begreber. I Biler-filmene var Jason Watt (Ræson Rat) dels medkommentator i filmen, dels vores ekspert, som vi kunne tjekke fag-udtryk og termer af med.
   
   
Hvordan har du det med at have fået den uofficielle titel som Danmarks ukronede dubber-konge?
Det betyder ikke så meget med titler, synes jeg. Men når jeg nu har brugt så meget af mit arbejdsliv de seneste 30 år på dubbing, så er det da helt okay, hvis nogen har lyst til at kalde mig det. Jeg har fået lov at være involveret i rigtig meget, og været meget flittig. Og så var jeg heldig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – dvs. på Sun Studio i starten af 90´erne, hvor der pludselig begyndte at komme mere og mere tegnefilm, både til TV og i biograferne. Det jeg glæder mig over idag, er at jeg valgte at gå ind af den dør, der pludselig åbnede sig for mig dér.
   
   
Har du nogle hobbyer du dyrker i din fritid udenfor dubbing verden?
Nej, ikke rigtig. Jeg har jo på en måde gjort min hobby til mit arbejde, og så betaler man tit den pris, at der så ikke rigtig er overskud til så meget andet. Jeg spiller lidt fodbold med min ældste plejedreng, og ser også en del kampe på TV. Mest når de store hold mødes, f.x. i Champions League eller til EM/VM.
   
   
Hvad arbejdede du med/som før du blev dubber?
Jeg var primært teaterskuespiller. Uddannet i Odense 1980-83, ansat på Odense Teater 1983-86, på Husets Teater i københavn fra 1986-93. Fra 1993 har jeg udelukkende arbejdet med tegnefilm, med forum-teater, indlæst lydbøger, lavet speaks og reklamer, og optrådt ind imellem på sønderjysk med en figur der hedder ”Kalle Pet´sen fra Dynt”.
   
   
Hvilken tegnefilm/animations film er din yndlings udenfor Disney universet?
Ligesom Pixar-folkene er jeg stor fan af Myazakis tegnefilm. De er meget inspirerende og anderledes. Men ellers er der jo rigtig mange dygtige animations-skabere på banen i disse år: Dreamworks, Warner Bros, Universal, Sony Pictures, Paramount, Illumination osv. osv. – og så er jeg meget glad for, at vi også stadig laver tegnefilm i Danmark. Ternet Ninja og Terkel i knibe, og de tre Ole Lund Kirkegård-animationsfilm for et par år siden. Det er vigtigt at vi også som land byder ind med tegnefilm skabt i Danmark – så det hele ikke kun bliver amerikansk.
   
   
Hvilken Disney serie, baseret på en film, synes du bedst om? (fx. Den Lille Havfrue, Aladdin, Herkules, Tarzan, To På Flugt osv)
Svært at sige. Den Lille Havfrue synes jeg fungerer rigtig fint. Men de andre er sørme også gode. Timon og Pumba var sjov at lave, selv om den jo ikke havde så meget med Løvernes Konge at gøre. Serien vi laver nu ved navn ”Løvernes Garde” synes jeg har et meget højt niveau, både med gode historier, rigtig gode sange, og så med figurer vi kender fra Løvernes Konge, tilføjet nogle spændende nye figurer.
   
   
Bliver du genkendt på din stemme?
Ja, det sker oftere og oftere nu. Jeg kan stå på en tankstation eller på en cafe og bestille noget, hvor det unge menneske bag disken pludselig siger ”undskyld, men har jeg ikke hørt din stemme før?” – og så svarer jeg altid at ”jo, det har du nok”. Og så kan det være en lydbog, eller en reklame, eller måske ”Kommer snart på Disney DVD” som jeg har speaket rigtig mange gange. Det kan også være en af mine figurer fra tegnefilm, men her lyder jeg jo ofte mere ”karikeret”, så der bliver jeg ikke sådan lige genkendt, når jeg bruger min almindelige stemme til hverdag. Og det er jeg glad for. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg stadig kan færdes ”anonymt” i verden, og ikke bliver genkendt som f.x. ”Hr. Skæg” eller andre, som børn kender og gerne vil snakke med, hvis de møder dem tilfældigt.
   
   
Hvad skal man gøre, hvis man selv vil lægge stemme til tegnefilm?
Det spørgsmål får jeg meget tit. Mit svar er lidt barsk: Søg ind på skuespiller-uddannelsen i Danmark. Hvis du kommer ind på en skole og får 3 års undervisning i at spille teater/at synge/at lægge sjæl og mening i replikkerne/figurerne – SÅ kan du komme på dubbing-kursus og se, om du har talentet der skal til, for at blive dubber. Det er ikke i dubbing-verdenen, at man starter sin skuespiller-uddannelse, den skal man have på plads først.
   
   


Klik her for at se en liste over andre interviews



© 2017-2024 DanskeFilmStemmer - Har du rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller lign kontakt os gerne på mail@danskefilmstemmer.dk
Danskefilmstemmer.dk ejer ikke film og billedmaterialet, som er (c) de respektive filmstudier.